Aktieanalyse af Deckers Outdoor (DECK)
Valueinvestorer har altid sagt at ”Economic and market forecasts are worse than useless” eller med Terry Smiths spidse ord:
”There are only two types of people when it comes to market timing:
1. People who cannot do it
2. People who have not realized that they cannot do it”
Alligevel har jeg valgt ikke at udnytte de købsmuligheder, der har været, de seneste 6 måneder, og det er derfor meget længe siden, at jeg senest har købt nogle aktier. Jeg har ganske enkelt haft svært ved at ignorere de makroøkonomiske forhold, der påvirker aktiemarkedet i disse måneder. Jeg frygter, at der kommer et stort dyk i aktiemarkedet udløst af risikoen for politisk påvirkning af renteniveauet i USA og den allerede igangværende toldudløste handelskrig og at dette kan udløse inflation og recession. Jeg har derfor gået og skubbet mit næste aktiekøb.
På det seneste har der dog været så god en mulighed, at jeg endeligt har købt noget, og det blev aktier i den amerikanske virksomhed Deckers Outdoor, som jeg købte d. 14. juli 2025. Virksomheden producerer sko. Prisen var 98$ pr. aktie.
Aktiekursen er faldet med > 50% over de seneste måneder og det har givet denne fine købsmulighed. Hvad jeg kan læse mig til, skyldes faldet, at virksomhedens vækst i salget stiger knapt så meget som tidligere, at de har leveringsproblemer, der kan føre til nedsat salg i næste kvartal, og ikke mindst at der er kommet told på import af asiatisk producerede varer. Intet af dette afskrækker mig dog fra at købe.
Virksomhedens tal er da også ganske overbevisende:
Vækst:
Revenue er steget med 13% årligt de seneste 10 år
Net income er steget med 20% årligt de seneste 10 år
Operating Free Cash Flow er steget med 25% årligt de seneste 10år
Det er rigtig fine vækstrater.
Profitabilitet og competitive advantage:
ROIC er prangende 92% og dermed på den rigtig gode side af de ønskede 20%.
Gross margin% er 58% og dermed over de ønskede 50%.
Operating margin% er 24% og dermed over de ønskede 15%.
Altså rigtig fine tal.
Gæld:
Gælden er 277 millioner dollars. Free cash flow er 958 millioner dollars. Virksomheden har dermed langt flere kontanter end de har gæld, hvilket er tilfredsstillende.
Øvrige faktorer af betydning:
En af virksomhedens direktører har købt aktier i virksomheden i juni måned. Der er altså insider-køb inden for den seneste måneder.
Guru’erne køber aktuelt mere i firmaet end de sælger, som tegn på, at de tror på virksomheden og vurderer at prisen er tiltalende.
DCF:
Prisen for aktien er rigtig god for fair value er 138$, så en købspris på 98$ efterlader en margin of safety på 24%.
Konklusion:
Prisen er god for en virksomhed med god vækst, så alt i alt et godt køb. Hvad verdensøkonomien så vælger at gøre, og hvad det får af indvirkning på aktiemarkedet, må vi alle afvente i spænding.